Gå til hovedindhold

Leicester fortsætter Vardy-party - Forlænger kontrakten

Trods dåbsattasten siger 37 år gammel, så er Jamie Vardy og Leicester ikke færdige med hinanden. Angriberen har netp forlænget sin aftale frem til sommeren 2025.

Jamie Vardy bidrog med 18 scoringer til Leicesters tilbagevenden til Premier League, og for den indsats er han nu blevet honoreret med en kontraktforlængelse frem til 2025 - altså for hele næste sæson. 

Vardy skiftede fra Fleetwood Town til Leicester tilbage i juli 2012, og har sidenhen spillet 464 kampe for Leicester med 190 mål til følge, ifølge Transfermarkt. I den netop overståede Championship-sæson tog Vardy del i 35 kampe, dog ofte som indskifter eller uden at spille fuldtid. Undervejs holdt en knæskade ham også ude i en længere periode.

Vardy runder til januar 38 år, og er nummer fire på listen over spillere med flest optrædener for Leicester. Sulten har angriberen bestemt heller ikke mistet endnu:

-Jeg er glad for at have opnået det antal scoringer, som jeg gjorde i denne sæson, men der er mere i vente. Jeg passer på mig selv. Jeg har altid sagt, at alder bare er et tal. Mine ben har det godt, og det er derfor jeg fortsætter indtil de siger 'det er ovre', fortæller Jamie Vardy til Leicesters hjemmeside.

**Leicester med Jamie Vardy og Mads Hermansen på holdkortet vil kunne følges i den kommende Premier League-sæson på Viaplay. I videoen herover viser den karismatiske angriber sig frem som sin helt egen, da han på vej på banen og til anden halvleg tømmer en energidrik. **

Andre gode nyheder