Lavvande i lønbudgettet: Malaga mister tidligere Premier League-vinder efter 34 dage
Af: Jacob Quvang
Se Shinji Okazaki flugte en flot kasse i mål mod Manchester City i videoklippet.
Han var med til sensationelt at vinde Premier League med Leicester i 2016, men nu er karrieren altså gået i en helt anden retning for den 33-årige Shinji Okazaki.
Han skiftede tidligere denne sommer til Malaga i den næstbedste spanske række, men nu er kontrakten allerede revet i stykker efter en gensidig aftale med klubben.
Malaga kan nemlig ikke finde plads til Okazakis løn i lønbudgettet, og derfor må han altså atter pakke kufferten for at finde en ny klub.
Det melder spanske Marca.
Okazaki, som scorede 19 mål i 137 kampe for Leicester, når altså ikke at spille en eneste kamp for Malaga.
I videoklippet ovenfor kan du gense et af Okazakis bedste mål for Leicester, da han flot flugtede bolden i mål mod Manchester City.
Jacob Quvang
jacob.christian.quvang@nentgroup.com






