Gå til hovedindhold

Laudrup-agent raser mod Ajax

Laudrup-agent raser mod Ajax

Af: Ritzau

I fredags indrykkede den hollandske storklub, Ajax, en annonce i flere hollandske aviser, hvor man søgte den danske Swansea-manager, Michael Laudrup, da klubben mener, at Laudrup skylder dem godt 22 mio. kr. i skat i forbindelse med en Sign On-fee.

Nogle penge han modtag i forbindelse med sit skifte fra japanske Vissel Kobe.

Men den behandling Laudrup har fået af sin tidligere arbejdsgiver luner langt fra hos Laudrups agent, Bayram Tutumlu.

  • Jeg har ondt af Ajax. De har vist, at de ikke er en stor klub. De er kun en meget lille klub, siger Bayram Tutumlu til South Wales Evening Post ifølge eb.dk og fortsætter.

  • Jeg taler på Michael Laudrups vegne, og vi er meget, meget skuffede over Ajax. Det er ikke overraskende, at de opfører sig på denne måde, for de har vist, at de er en lille klub. Vi er sure, for Michael skylder dem ikke nogen penge. Jeg har ondt af dem.

Ajax har via en talsmand tidligere udtalt, at det er normal procedure at indrykke en annonce, hvis man skal have fat i en person, som ikke bor i Holland og som ikke har en permanent adresse i udlandet.

Ifølge annoncen skal Laudrup møde op i retten i Holland, men om det sker, er usikkert.

Andre gode nyheder