Gå til hovedindhold

Lagde du mærke til det: Dortmund-træner skadet under jubelscenen efter sent sejrsmål IGEN

Af: Peter Schulz

Dortmunds træner Lucien Favre blev skadet under sin jubel over en sen scoring. Igen.

Erling Braut Haaland blev lørdag den store helt for Borussia Dortmund, da han smukt headede bolden i kassen til 1-0 mod Fortuna Düsseldorf efter 94 minutters spil.

Det var mere, end træner Lucien Favres åbenbart skrøbelige fysik kunne håndtere.

Den 62-årige Dortmund-træner ser i hvert fald ud til på tv-billederne af jubelscenen at trække en skade i læggen.

Og det er ikke første gang, at Lucien Favre pådrager sig en skade i en jubelscene.

Tilbage i oktober blev Lucien Favre nemlig lårskadet, da Julian Brandt scorede et sent sejrsmål i DFB Pokalen mod Borussia Mönchengladbach.

Du kan se begge scoringer - og skader - i videoen herover.

Andre gode nyheder