Gå til hovedindhold

Kriseramte Valencia får TILTRÆNGT sejr på Mestalla - se målene

Valencia hentede søndag eftermiddag en tiltrængt sejr til pointregnskabet i den spanske La Liga.

På Mestalla kunne Valencia søndag sætte tre point ind på kontoen, da man med 2-1 besejrede gæsterne fra Espanyol.

Inden kampen lå det ellers ikke i kortene, at Valencia skulle hente sejren hjem, da de kriseramte spaniere siden 16. oktober sidste år ikke havde vundet en kamp i den bedste spanske liga.

Men det fik Martin Montoya og Santi Mina altså ændret på med en scoring hver. Og selvom Espanyols David Lopez fik reduceret til 2-1, var det altså ikke nok til at hente point med fra Valencia.

Valencia kravler rundt omkring nedrykningsstregen i La Liga, mens Espanyol ligger i midten af tabellen med 23 point.

Se de tre mål fra kampen i videoen ovenfor.

Andre gode nyheder