Kompany nedtoner skade: Alt er godt

Af: Ritzau
Vincent Kompany måtte lade sig udskifte i Belgiens storsejr over Andorra fredag aften, men Manchester City-anføreren afviser, at han har en alvorlig skade.
Vincent Kompany måtte humpe fra banen efter 56 minutter, da Belgien slog Andorra med tenniscifre i EM-kvalifikationen. Forsvarsspilleren nedtoner dog skaden.
- Alt er godt. Før kampen informerede jeg trænerne om et par småproblemer. Han valgte så at spare mig og tage mig ud, siger Vincent Kompany til belgisk tv.
Manchester City-fans kan altså ånde lettet op, da det ikke tyder på en alvorlig skade til den stabile midterforsvarer.
Belgien var foran 3-0, da Kompany lod sig udskifte.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk








