I videoen herover kigger Viaplays vært Signe Vadgaard samt eksperterne Francis Dickoh, Julie Tavlo og Katrine S. Pedersen nærmere på dagens VM-modstander fra Haiti.
Fra i dag kl. 12.00 blænder Viaplay og TV3 op for en sand VM-gyser, når Danmark tørner sammen med Haiti i kampen om avancement fra Gruppe D.
Danmark har brug for en sejr over haitianerne for at sikre sig de bedste muligheder for at gå videre til ottendedelsfinalerne. Og hvis det skulle lykkes for Pernille Harder og co. at sejre med mindst to mål, så er avancementet en realitet.
Men selv om Haiti endnu ikke har hentet point i Gruppe D, så har haitianerne også faktisk en mulighed for at klare sig videre.
Det forudsætter en sejr over Danmark, mens England samtidig skal besejre Kina. Derudover er Haiti samtidig afhængige af, at målscoren skal tippe over i deres favør. (Se alle de mulige scenarier her.)
Vi krydser selvfølgelig fingre for, at Lars Søndergaards tropper kan snuppe sejren, de tre point og dermed forhåbentlig sikre sig adgang til ottendedelsfinalerne.
Herunder kan du se stillingen i VM-gruppe D forud for dagens skæbnekampe.
**England: **6 point, målscore 2-0
Danmark: 3 point, målscore 1-1.
Kina: 3 point, målscore 1-1.
Haiti: 0 point, målscore 0-2.
Du kan se VM-gyseren mellem Haiti og Danmark direkte på Viaplay og TV3 fra i dag kl.12.00.
Se Kina mod England direkte på Viaplay og TV3+ fra kl. 12.50.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk










