Gå til hovedindhold

Klopp inden CL-semifinale:´Vi skal se det som en pokalkamp´

Af: Victor Nyrup Henriksen

Jürgen Klopp er optimistisk men føler sig langt fra sikker på, at hans Liverpool-mandskab i aften spiller sig i Champions League-finalen.

Efter sidste uges første opgør i Champions League-semifinalerne skal vi i denne uge have fundet de to hold, der lørdag den 28.maj skal kæmpe om “Pokalen med de store ører” på Stade de France i Paris.

I aften skal vi en tur til det østlige Spanien, hvor det går løs på Estadio de la Cerámica med returkampen mellem Villarreal og formstærke Liverpool.

Englænderne vandt det første opgør på Anfield med 2-0, og dermed venter der en stor opgave for Unai Emerys "Gule Ubåd".

På den modsatte trænerbænk sidder tyske Jürgen Klopp, og Liverpool-manageren forventer en svær kamp på det spanske græs.

Du kan høre, hvad Klopp havde at sige på mandagens pressemøde i videoen øverst i artiklen.

Se Champions League-semifinalen mellem Villarreal og Liverpool direkte på Viaplay og TV3+ fra kl. 20.00 i aften.

Andre gode nyheder