Gå til hovedindhold

Klasse: Inter-keeper med SINDSSYG redning

Af: Ritzau

Samir Handanovic havde ikke meget at lave undervejs, men i det 95. minut af Inters Serie A-opgør ude mod Bologna var den slovenske stjernekeeper to point værd for sit hold.

Hvordan det lykkes Samir Handanovic at stoppe dette skudforsøg, er det vist kun sloveneren selv, der ved, og reaktionerne fra Bolognas spillere er ikke til at tage fejl af.

Redningen sikrede, at Inter, der mistede Felipe Melo til et rødt kort undervejs, vandt 1-0 på en scoring midt i anden halvleg fra Mauro Icardi.

Og de tre point betyder, at Inter nu kravler forbi AS Roma, Fiorentina og Napoli og op på førstepladsen i Serie A med 21 point for 10 kampe.

Alle de andre tophold mangler dog endnu at komme i aktion i denne runde, sæsonens 10. Du kan se alle kampene fra Serie A LIVE på Viaplay (se hele programmet her).

Andre gode nyheder