Klar til FCK´s CL-gyser? Se med på Viaplay og TV3+ i aften
I aften venter der FC København én af sæsonens absolut vigtigste opgaver, når det gælder Champions League-kvalifikations kampen mod Sparta Prag.
Viaplay og TV3+ byder i aften på en sand Champions League-gyser, når FC København i den første af to kvalifikationskampe tager imod Sparta Prag hjemme i Parken.
Ligesom FC København er Sparta Prag også kommet stærkt fra land i deres hjemlige liga og vundet sæsonens tre første kampe.
Det tjekkiske mandskab trænes af danske Brian Priske, der tidligere har været assistenttræner for Ståle Solbakken i FC København og cheftræner for FC Midtjylland, og derfor har et særdeles godt kendskab til dansk fodbold.
Dermed er der lagt i ovnen til et sandt brag i Parken, når de forsvarende danske mestre tager imod de tjekkiske mestre i Champions League-kvalifikationens tredje runde.
I videoen herover kigger Viaplays David Kroner og Peter Sørensen frem mod Champions League-gyseren, og her giver den tidligere Superliga-træner blandt andet sin vurdering af, hvorfor FC København bør være svage favoritter til samlet avancement.
Se det i videoen herover.
Se Champions League-kvalifikationskampen mellem FC København og Sparta Prag direkte på Viaplay og TV3+ fra i aften kl. 19.00.
Christian Nielsen
christian.nielsen@viasat.dk



