Af: Jonas Helmy
Den bizarre episode, hvor en fransk dommer sparkede ud efter en spiller i opgøret mellem Nantes og Paris Saint-Germain forleden, har naturligvis skabt røre i Frankrig efterfølgende.
Klik her for at se den bizarre episode her – eller se den i videoen øverst
Tony Chapron, som dommeren hedder, skulle have stået i spidsen for opgøret mellem Angers og Troyes i Ligue 1 i den kommende uge. Men nu er han blevet suspenderet. Læs mere her.
Den tidligere topdommer og nuværende dommerkonsulent hos DBU, Kim Milton Nielsen, forholder sig til den mærkværdige episode i aftes, der så en dommer sparke ud efter en spiller i kampen mellem Nantes og PSG.
-Jeg har heldigvis aldrig set noget lignende, siger Kim Milton Nielsen til tv3sport.dk.
-Det er selvfølgelig svært at bortforklare dommerens akt, men der er altid to sider af sagen, og dem bliver man nødt til at lytte til, før man kan forholde sig til noget.
-Som jeg ser det, så er det ikke selve uheldet – at de løber ind i hinandens løbebaner, og dommeren derfor vælter – der udgør advarslen, som viser sig at være spillerens anden advarsel, og han derfor får rødt kort.
-Dén anden advarsel får han for brug af mund, hvilket jeg synes, man kan se på tv-billederne. Selvom det er en mærkværdig situation, så skal spilleren tie stille efterfølgende. Derfor kan man argumentere for, at udvisningen er god nok.
-Men når det så er sagt, så er det da noget rod – og man kan måske også argumentere for, at dommerens ageren bør give spilleren mulighed for at slippe billigere, men det bliver spændende at følge efterspillet.
Nantes’ klubpræsident er ikke i tvivl. Han mener, dommeren skal have en lang karantæne. Læs mere om det her.
**Se den omtalte situation i videoen øverst **
Jonas Helmy
jonas.helmy@tv3sport.dk










