Gå til hovedindhold

Keeperfejl kostede dyrt: Se to kæmpe målmandsbrølere fra AFCON

Af: Emma Sparre Juul Hansen Toft

I det seneste afsnit af Viaplay-programmet Returbold var temaet målmandsbrølere. Det tema udsprang af to højaktuelle situationer fra Africa Cup of Nations.

Først var det DR Congos målmand, Lionel Mpasi-Nazau, der var på skovtur. 

Det udnyttede modstanderen fra Zambia, for den congolesiske målmand var for langsom til at komme på benene. Derfor endte bolden i mål efter kun 23 minutter.

Målmandsfejlen blev dog ikke så vital, for DR Congo lykkedes også med at putte bolden i kassen blot fire minutter senere.

Noget værre blev det i stedet for Ghanas målmand, Richard Ofori.

I den dybe overtid skulle Ofori bare lade bolden løbe ud over baglinjen til et gambiansk målspark. Men uheldigvis fik Ofori akkurat fingrene på bolden, der gav Mozambique et hjørnespark.

Det hjørnespark scorede de på, og derfor endte kampen 2-2. Et enkelt point var dog ikke nok til at holde Ghana inde i turneringen ved AFCON.

Det snakkede Jonas Schwartz og David Kroner om i Returbold, og de to omtalte situationer kan du se i klippet over artiklen.

Se hele episoden af Returbold om målmandsbrølere på Viaplay lige her.

Andre gode nyheder