Kæmpebud på FCK-profil

Af: Ritzau
FC København har angiveligt modtaget to bud i omegnen af 60 millioner kroner på Daniel Amartey. En handel rykker tættere på, skriver Ekstra Bladet
FCK's Daniel Amartey kan have spillet sin sidste kamp for Løverne.
I hvert fald har klubben modtaget to bud i omegnen af 60 millioner kroner, skriver Ekstra Bladet.
Det ene bud kommer fra Premier League-klubben Leicester, der tidligere på sommeren fik et bud på 45 millioner kroner afvist. Det andet bud kommer fra franske Marseille.
Ifølge avisen landede en repræsentant fra Leicester lørdag i København for at forhandle en endelig aftale på plads.
FC København kan være tvunget til et salg, efter klubben røg ud af Europa League og dermed går glip af millioner af kroner.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk




