Gå til hovedindhold

KÆMPEBØDE: Træner filmede på sidelinjen - nu bliver han straffet

Af: Laurits Lyck

Heiko Herrlich har undskyldt og undskyldt, men får alligevel lov til at punge ud for sin ugerning.

Det var i det 75. minut af kampen mellem Bayer Leverkusen og Borussia Mönchengladbach i den tyske pokalturnering i december.

Gladbachs Denis Zakaria jagtede bolden ud over sidelinjen for at kunne tage et hurtigt indkast, men Leverkusen-cheftræner Heiko Herrlich stod i vejen.

Zakaria gav ham derfor et puf så let, at det knap kunne vælte en tom cola flaske.

Men så var det, at Herrlich lavede "svanens død". I nærmest slowmotion faldt han teatralsk mod jorden, som om Zakaria med sin berøring havde fjernet trænerens balance.

En åbenlyst pinlig episode for Herrlich, der kun kunne forsvares, hvis man på daværende tidspunkt sad iklædt Leverkusen-logoer på bænken bag ham.

Efter kampen skyndte træneren dog at undskylde og påtage sig skylden for optrinnet.

Tirsdag faldt straffen over Heiko Herrlich, da han selv annoncerede, at han pålagt at betale en bøde på 12.000 euro - svarende til knap 90.000 kroner.

Der har tidligere været spekuleret i, at træneren ville få karantæne og dermed skulle sidde ude til flere kampe.

Se den pinlige episode i videoen ovenfor.

Andre gode nyheder