Jubilæum og gennembrud - USA slog Vietnam i sikker stil
Af: Andreas Roesen
En af de helt store favoritter, nemlig USA, indledte deres jagt på VM-titlen natten til lørdag dansk tid.
Og her blev det en kamp til scrapbogen for både ung og gammel.
Den 38-årige legende Megan Rapinoe spiller sin sidste slutrunde, og hun blev undervejs skiftet ind til sin landskamp nummer 200. Ganske imponerende.
Men det var den 16 år yngre Sophia Smith, der løb med rampelyset. Hun scorede både til 1-0 og 2-0, inden hun lagde den til rette for Lindsey Horan, der lukkede og slukkede til 3-0. En fantastisk VM-debut.
Til gengæld fik den helt store amerikanske stjerne, Alex Morgan, en mere lunken start på turneringen rent personligt, da hun brændte straffe.
Du kan se et fyldigt sammendrag af kampen i klippet øverst.
Og så husk, at vi sender masser af VM i dag. Du finder hele sendeplanen her.

Andreas Roesen
andreas.roesen@nentgroup.com










