Jonas Wind bliver dobbelt målscorer i Bundesliga-sejr
Af: Ritzau
Jonas Wind scorede to gange for Wolfsburg, der vandt 2-0 hjemme over Frankfurt i den tyske Bundesliga.
Den danske landsholdsangriber Jonas Wind fortsætter med at banke kasser ind i Bundesligaen.
I lørdagens kamp for Wolfsburg scorede Jonas Wind begge mål i 2-0-sejren hjemme over Eintracht Frankfurt.
Efter 31 minutter slog den tidligere FC København-angriber til første gang. Jonas Wind var kvik til at komme ind i feltet og følge op på en ripost fra Frankfurt-keeper Kevin Trapp.
Frankfurt blev ikke hjulpet af, at Mario Götze modtog sit andet gule kort efter en times spil.
Wolfsburg udnyttede overtallet til at score en enkelt gang mere i anden halvleg, og igen var det Jonas Wind, der blev målscorer.
Wolfsburg blev tildelt et straffespark efter 84, minutter, og i første omgang brændt Jonas Wind, men han fulgte selv op på riposten og scorede.
Med de to mål er Jonas Wind oppe på syv mål i den bedste tyske fodboldrække.
Med sejren har Wolfsburg 12 point på syvendepladsen. Frankfurt har fem point færre på ottendepladsen.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk










