Gå til hovedindhold

Jonas Kamper besøger MLS-klub

Jonas Kamper besøger MLS-klub

Af: Ritzau

Randers-kanten Jonas Kamper tilbringer de næste dage i MLS-klubben Seattle Sounders, hvor han skal se forholdene an

Jonas Kamper kan være på vej mod et nyt eventyr i sin fodboldkarriere. Den 31-årige kantspiller er netop nu i USA for at se forholdene i MLS-klubben Seattle Sounders an.

  • Vi har givet Jonas lov til at rejse et par dage for at se forholdene i Seattle an og få foretaget grundig research derovre. Jonas har jo kontraktudløb til sommer, så hvis han ikke fortsætter i Randers FC kunne en af hans fremtidsmuligheder måske ligge i det amerikanske, siger Randers FCs sportschef Peter Christiansen til klubbens hjemmeside.

Seattle Sounders har blandt andet den tidligere Tottenham-profil Clint Dempsey i truppen.

Jonas Kamper, der har spillet 134 kampe og scoret 19 kasser for Randers FC, har tidligere haft et udlandseventyr i tyske Arminia Bielefeld.

Andre gode nyheder