Jonas Dal: Umuligt at finde ord

Af: Ritzau
Hobro-træner Jonas Dal havde svært ved at finde ord ovenpå oprykningen til Superligaen.
Hobro er nu officielt Superligaklar. Sæsonen blev sluttet af med en sejr i dag over Hvidovre, og i en imponerende kulisse havde cheftræner Jonas Dal svært ved at finde de rigtige ord.
- Det er umuligt at finde ord for opbakningen i dag. Næsten 5000 tilskuere, det er helt vildt, at det kan lade sig gøre i Hobro. Ikke desto mindre er det, hvad der sker, når der er brug for, at vi står sammen. Hvilken fest, vi har haft under kampen og efterfølgende, siger Dal til TV3 Sport 1.
Hobro sluttede på andenpladsen, et enkelt point efter Silkeborg.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk
