Joey Barton på den igen: Bortvist fra træning i en uge

Af: Web
Joey Barton er blevet bortvist fra træningen i Rangers.
Den evige ballademager Joey Barton er igen i søgelyset for andet end hans evner på banen.
Den iltre englænder er blevet sendt hjem fra træningen i Rangers og har af manager Mark Warburton fået at vide at blive væk den kommende uge på grund af en 'episode' til træningen.
Det skriver The Telegraph.
Et andet medie, The Daily Record, rapporterer, at der var tale om et 'flammende' skænderi med holdkammerater og trænerstaben, der førte til Bartons bortvisning.
Rangers selv har dog ikke kommenteret på episoden.











