Gå til hovedindhold

Jess Thorup tror på mirakel

Jess Thorup tror på mirakel

Af: Ritzau

FC Midtjyllands cheftræner, Jess Thorup, tror på, at holdet kan skabe et mirakel på Cypern.

FC Midtjylland tabte sidste uge 1-2 på hjemmebane til APOEL. Tirsdag aften gælder det så returopgøret på det varme Cypern.

Her kræver det mindst to scoringer fra midtjyderne for at gå videre til den sidste kvalifikationsrunde.

Men cheftræner Jess Thorup ser det ikke som en umulig opgave.

  • Det er resultatet, der er håbløst, og jeg er enig i, at der formentlig skal et mirakel til, hvis vi skal gøre det, men jeg tror helt oprigtigt på det, siger cheftræner Jess Thorup til DR.

  • Jeg har en rigtig god mavefornemmelse. Det har jeg mest, fordi vi leverede kampen i fredags efter en skuffende kamp i tirsdags. Specielt resultatet. Når jeg kigger kampen igennem igen, er den ikke så håbløs, som mange vil gøre den til.

Hvis FC Midtjylland formår at skabe miraklet og gå videre, så er de sikre på enten gruppespil i Champions League eller Europa League.

Andre gode nyheder