Gå til hovedindhold

Islandsk angriber skulle modtage pris - besvimede på scenen

Islandsk angriber skulle modtage pris - besvimede på scenen

Af: Ritzau

Islandske Alfred Finnbogason modtog prisen for at være sluttet som topscorer i Holland og besvimede på scenen.

Alfred Finnbogason, der netop er blevet solgt fra Heerenveen til Real Sociedad, var tilbage i Holland for at modtage kåringen som sidste sæsons topscorer i Æresdivisionen.

Men midt i ceremonien fik den islanske angriber det tydeligvis dårligt, og han besvimede på scenen til værternes og publikums store forbløffelse.

Efterfølgende kom Finnbogason på benene igen og kunne trods alt tage optrinnet med et smil.

25-årige Alfred Finnbogason nettede i sidste sæson 29 gange for Heerenveen og slog dermed alle andre, inklusive Graziano Pelle (23) og den tidligere AGF'er Aron Johannsson (17), som sluttede på de efterfølgende pladser.

Du kan se episoden med Finnbogason på Marcas website**her (åbner i nyt vindue)**

Andre gode nyheder