Gå til hovedindhold

Ikke igen: Dortmund-stjerne igen på sommerferie med alvorlig skade - ude et halvt år

Af: Peter Schulz

Marco Reus er ude i det meste af resten af 2017 med endnu en alvorlig skade.

Man kan ikke sige, at Marco Reus er heldig.

Tidligere i karrieren gik Dortmund-angriberen glip af VM-slutrunden i 2014 (som Tyskland vandt) og EM-slutrunden i 2016 på grund af skader, som han har pådraget sig i optakten.

Der er ikke nogen slutrunde denne sommer, men Marco Reus er forbandet uheldig.

Dortmund-stjernen måtte lade sig udskifte i lørdagens tyske pokalfinale ved pausen, og nu er dommen klar, rapporterer Bild.

Reus har overrevet ledbåndet i knæet, og nu venter et halvt års pause, skriver avisen.

Borussia Dortmund vandt den tyske pokalfinale med 2-1, og triumfen kom i hus på en fræk Panenka-scoring fra straffesparkspletten af Pierre-Emerick Aubameyang.

Andre gode nyheder