Af: Web
Den 19-årige Benoit Badiashile blev matchvinder for Monaco, der vandt 0-1 på udebane mod Metz. Forsvarsspilleren er angiveligt i søgelyset hos flere europæiske storklubber, som Manchester United og Real Madrid.
Monaco har produceret flere stortalenter gennem tidens løb, og endnu en kan være på vej. I Ligue 1's anden runde vandt Monaco 0-1 ude over Metz, og her blev den 19-årige forsvarsspiller, Benoit Badiashile, matchvinder efter en dødbold. Badiashile er angiveligt allerede i kikkerten hos flere topklubber, og gjorde altså ikke sig selv mindre interessant med dagens præstation.
I første runde af den bedste franske række formåede Badiashile også at score, og franskmanden har dermed fået en rigtig fin start på den nye sæson.











