Hvem møder hvem - og hvornår? Her er det FULDE overblik over denne runde i Sydamerikas VM-kval
Af: Malthe Rygaard
Der er flere store kampe i vente, når denne runde af den sydamerikanske VM-kvalifikation løber af stablen.
Brasilien mod Argentina. Flyvende sambabold mod hold i krise. Neymar mod Messi.
Det er, hvad vi blandt andet byder på torsdag aften på TV3 SPORTs kanaler og Viaplay.
Men der er også mere i godteposen til jer fra den sydamerikanske VM-kvalifikation.
Allerede kl. 21.25 viser vi Colombia - Chile på TV3 SPORT 2, der ligger side om side på henholdsvis 4.- og 5.pladsen.
Fra kl. 23.55 gælder det Uruguay - Ecuador på TV3 SPORT 2, der ligger lige i hælene på Brasilien på 1.pladsen i puljen.
Og fra kl. 00.40 på TV3 SPORT 1 er det Neymar og Co., der skal forsvare førerpositionen, når de brager sammen med ærkerivalerne fra Messis kriseramte Argentina.
Og HUSK - at du kan se det hele på VIAPLAY, ved at klikke her.
Du kan varme op til aftenen med at se frisparksperler fra Neymar og Messi i videoen øverst
Malthe Rygaard
malthe.rygaard@tv3sport.dk










