Hvad tænker han på: Blackburn taber pokaldrama efter BIZART rødt kort
Af: Peter Schulz
Sådan en udvisning ser man alligevel ikke hver dag.
Blackburn havde kæmpet sig tilbage fra 0-2 til 2-2 i tirsdagens udekamp i Carabao Cuppen mod Bournemouth.
Men netop da kampen var på vej mod straffesparkskonkurrence, sørgede en Blackburn-forsvarer for at give hjemmeholdet det momentum, som man skulle bruge i jagten på en sen sejr.
Derrick Williams klovner i det 90. minut rundt med bolden i bagkæden, og da han er ved at miste den, smider han sig ned og samler bolden op.
Muligvis i et forsøg på at overbevise dommeren om, at han troede, at der var blevet fløjtet for et frispark?
Den køber dommeren ikke, og han giver Blackburn-spilleren et rødt kort.
Ikke mange øjeblikke senere scorer Bournemouth så det afgørende 3-2-mål.
Du kan se et kort klip med highlights fra den dramatiske pokalkamp, inklusive det spektakulære røde kort, i videoklippet herover.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk








