Hvad i alverden sker der: Helsingør-keeper ser ud til at forære mål til AGF med gigadrop
Af: Peter Schulz
Julen falder tidligt i år. Se bare denne gave til AGF.
AGF kommer på 2-1 i fredagens superligaopgør mod Helsingør, og det kan aarhusianerne i den grad takke hjemmeholdets målmand Mikkel Bruhn for.
Helsingør-målmanden kommer ud i sit felt for at møde det, der ligner en ganske håbløs frisparksbold fra AGF.
Men i stedet for at gribe bolden, lader han den køre direkte forbi.
Kasper Junker står for at pakke den flotte gave ud.
'En eneulykke af dimensioner', kalder TV3 SPORTs kommentator Carsten Sæbye den bizarre situation.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










