Gå til hovedindhold

Højbjerg klar til U21-EM

Højbjerg klar til U21-EM

Af: Ritzau

Pierre-Emile Højbjerg er klar til at deltage i sommerens U21-EM efter landstræner Jess Thorup har fået ja fra både spiller og klub

Til sommer skal Danmarks stærke U21-landshold deltage i EM i Tjekkiet.

U21-landstræner Jess Thorup bruger derfor foråret på at finde de spillere, der skal udgøre truppen til den store turnering, og nu er en stor forstærkning på plads.

Bayern Münchens Pierre-Emile Højbjerg har nemlig meldt sig under fanerne og storklubben har givet Højbjerg lov til at spille turneringen.

  • Det er selvfølgelig klart, at frem til landskampen mod Serbien er Pierre-Emile Højbjerg 100 procent fokuseret på opgaven med Morten Olsen, siger Jess Thorup til Ekstra Bladet med henvisning til EM-kvalifikationskampen den 13. juni.

  • Men efter det så vender han tilbage og spiller EM-slutrunden med U21-landsholdet, siger U21-landstræneren.

U21-EM starter den 17. juni, når Danmark spiller åbningskamp mod de tjekkiske værter og du kan følge turneringen på TV3 SPORTs kanaler

Andre gode nyheder