Højbjerg ikke eneste Augsburg-dansker: 16-årig på vej frem

Af: Ritzau
Pierre-Emile Højbjerg har dansk selskab i FC Augsburg, for 16-årige Lasse Jürgensen er også at finde i den lille Bundesliga-klub, og der er store forventninger til Jürgensen.
Pierre-Emile Højbjerg har med sit lejeophold til FC Augsburg skrevet store overskrifter, hvilket har overskygget det faktum, at han ikke er den eneste dansker i klubben.
Augsburg har nemlig også Lasse Jürgensen gående på deres U17-hold, men den blot 16-årige dansker kan meget vel være den kommende stjerne.
Jürgensen har Michael Rummenigge (lillebror til Bayern München-præsident, Karl-Heinz Rummenige) som agent, og det er den unge dansker meget taknemmelig for.
- Han har et rigtig stort netværk. Det kan give mig mange muligheder, hvis det ikke lykkes for mig i Augsburg, siger Lasse Jürgensen til BT.
Meget tyder da på, at han har en fremtid i Augsburg, da klubben allerede har afvist et bud fra en anden danskerklub, nemlig Yussuf Poulsens RB Leipzig.
-
De krævede for stor en overgangssum, siger Jürgensen til BT, og henviser til flere samtaler med sin nuværende klub.
-
Bliv i Augsburg. Du har gode chancer her. Der fik jeg at vide, at jeg har en fremtid i Augsburg.
Lasse Jürgensen er en venstrefodet forsvarsspiller, hvilket han selv betegner som en fordel i konkurrencen om spilletid. Jürgensens mor er tysk, mens hans far er dansk.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk









