Gå til hovedindhold

Hjulsager drømmer om de store ligaer og landsholdet - men tager et år mere i Belgien

Af: Peter Schulz

Andrew Hjulsager drømmer om at komme tilbage til en af de store ligaer og derefter på landsholdet. Men han planlægger et år mere i Belgien.

Danske Andrew Hjulsager viste lovende takter for Oostende i belgisk fodbold, inden coronakrisen tvang fodbolden til at holde pause.

Den tidligere Brøndby-angriber håber på, at sæsonen kommer i gang igen og bliver færdigspillet, men han er ikke bekymret i forhold til transfers, for han havde planlagt at tage et år mere i klubben, fortæller han i et interview med Viaplay Sport Live mandag aften.

På længere sigt har Andrew Hjulsager, der også har været i Celta Vigo, ambitioner om at prøve sig af på øverste niveau igen.

-Det er klart en ambition at komme tilbage på det højeste niveau igen, så jeg kan komme på landsholdet på et tidspunkt. Det er en drøm, jeg har, siger Andrew Hjulsager.

Du kan se interviewet med Andrew Hjulsager fra mandag aften i videoklippet herover.

Andre gode nyheder