Hjulmand så Eriksens første Brentford-assist: Jeg slog Morten Wieghorst i maven
Af: Jacob Quvang
Der væltede mange følelser ind over landstræner Kasper Hjulmand, da han i weekenden så Christian Eriksen levere sin første assist efter sit comeback til topfodbolden.
For det var en "Eriksen-classic", som den danske playmaker diskede op med i weekenden, da hans knivskarpe indlæg endte i panden på Ivan Toney, der stangede bolden i mål.
Kasper Hjulmand sad og så målet, og hans første reaktion var også rendyrket glæde. Således fortæller han til TV3 Sport, at han straks slog assistenttræner Morten Wieghorst i maven.
Derudover forklarer han mere om, hvorfor han allerede nu har inkluderet Eriksen i sin landsholdstrup, ligesom han også løbende har været i dialog med Thomas Frank om netop Eriksen.
Se interviewet i videoen ovenfor.
Jacob Quvang
jacob.christian.quvang@nentgroup.com










