Gå til hovedindhold

Hjulmand erstatter skadet back med Jens Stryger Larsen

Af: Ritzau

Jens Stryger Larsen er udtaget til det danske fodboldlandshold i stedet for en skadet Victor Kristiansen.

Jens Stryger Larsen, der i første omgang ikke var udtaget til det danske fodboldlandshold, er torsdag aften blev efterudtaget.

Det skyldes en skade til Leicesters back Victor Kristiansen. Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på fodboldlandsholdenes Twitter-profil.

-Udskiftning i truppen. Victor Kristiansen, Leicester, er fortsat skadet og har derfor meldt afbud.

-Landstræner Kasper Hjulmand har i stedet udtaget Jens Stryger Larsen fra Trabzonspor. God bedring til VK - og vi glæder os til at se dig, Stryger, lyder det kortfattet.

32-årige Jens Stryger Larsen, der tørner ud for den tyrkiske klub Trabzonspor, har spillet 49 landskampe for Danmark med tre scoringer til følge.

20-årige Victor Kristiansen har endnu ikke fået sin debut på A-landsholdet.

Danmark møder Finland 23. marts i Parken, og tre dage senere gæster holdet Kasakhstan. Det er de to første kampe i EM-kvalifikationen.

/ritzau/

Jens Stryger Larsen var ikke populær, da Trabzonspor mødte Victor Kristiansen og FC København i kvalifikationen til Champions League. Hør den massive buhen fra tribunerne i videoen.

Andre gode nyheder