Historien om Landsholdsspillernes Bonus – Kapitel 7 - Morten Olsen lavede aftalerne for tre slutrunder i 1980erne
Frits Ahlstrøm skriver – på baggrund af den nye aftale mellem DBU, Spillerforeningen og spillerne – i en serie af artikler historien om hvordan de danske landsholdsspillere er blevet tilgodeset siden DBU blev stiftet den 18. maj 1889.
Spillerforeningen, som er en fagforening for omkring 1.500 kontraktansatte danske spillere i ind-og udland, blev stiftet i 1977.
Men den spillede ingen rolle i landsholdsspillernes forhandlinger med DBU om honorar og bonus i den periode i 1980erne, da Morten Olsen var anfører for landsholdet.
Dem klarede Morten Olsen selv på spillernes vegne i samtaler med DBU’s formand Carl Nielsen og kasserer Poul Hyldgaard.
-Det gik forholdsvis gnidningsløst med henblik på EM 84 i Frankrig, VM 86 i Mexico og EM 88 i Vesttyskland, fortæller Morten Olsen, som allerede på det tidspunkt boede i Belgien. Jeg fløj til Danmark to-tre gange for få en aftale på plads.
De andre spillere havde fuld tillid til og respekt for Morten Olsen, så de blandede sig ikke. Der var dog en enkelt bemærkning fra altid impulsive Søren Lerby:
-Se nu at få ordnet det så hurtigt som muligt, Morten, så vi kan komme i gang med at spille.
Morten Olsen oplevede aldrig nogen kritik fra holdkammeraterne for sine aftaler.
Ligesom det heller ikke er sket for Vincent Kompany i Belgien, hvor han som anfører har været ene om at møde repræsentanter for Det belgiske Fodbold Forbund for at lave aftaler om honorar og sejrspræmier; senest for VM-slutrunden i Rusland.
Når Vincent Kompany orienterede Kevin De Bruyne, Eden Hazard, Romeo Lukaku og de andre spillere om forhandlingsresultatet, tog de blot hans information til efterretning.
Morten Olsen debuterede på A-landsholdet i 1970 og spillede de første 17 af sine i alt 102 kampe som amatør.
-Ordningen for en amatør var reelt den samme i DBU som i min klub B 1901, husker Morten Olsen. Vi blev honoreret ifølge det gældende regulativ, hvor et optjent beløb kunne anvendes til køb af varige forbrugsgoder, når sæsonen var forbi. I en af mine sæsoner i B 1901 havde jeg nok til at kunne købe et jakkesæt.
Det var også slut med en banket for de to hold, dommerne og lederne efter en kamp.
-Vi spiste i den restaurant eller snarere kantine i Idrætsparken, som restauratør Borch styrede, erindrer Morten Olsen. Det var hyggeligt, og maden var god. Og så tog det kun ét minut at gå turen fra omklædningsrummet.
Morten Olsen sluttede sin karriere med venskabskampen mod Brasilien i Idrætsparken den 18. juni 1989 i Idrætsparken. Den var et led i DBU’s 100 års jubilæum og samlede fuldt hus; det vil sige 38.900 tilskuere.
Med en sejr på 4-0 over Brasilien – med Morten Olsen som målskytte til 1-0 på straffespark, Michael Laudrup til 2-0 og 3-0 samt Lars Olsen til 4-0 – vandt Danmark turneringen, der også omfattede Sverige, som Danmark fire dage tidligere havde besejret 6-0.
De tre kampe gav DBU et nettooverskud på 750.000 kroner. Det var et ganske stort beløb dengang; især i betragtning af, at DBU ville have været tilfreds med et rundt 0. Dels var der tale om venskabskampe, dels skulle brasilianerne have 100.000 dollars per kamp plus ophold.
Jim Stjerne Hansen var et år tidligere tiltrådt som generalsekretær i DBU, som på det tidspunkt havde en formue på knap 15 millioner kroner.
Jubilæet blev i det bedst tænkelige vejr en overvældende succes med talrige sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter, deriblandt slutrunden om Europa Mesterskabet for U/16-landshold, som UEFA stadig i enhver henseende betegner som den bedste nogensinde.
Men det er umuligt at få smør til margarine-priser. Så da regnskabet skulle gøres op, havde festlighederne kostet to millioner kroner mere end budgetteret, hvad der foranledigede Hans-Bjerg Pedersen, den daværende formand for Divisionsforeningen, til bemærkningen: Nu skal der rulle hoveder.
Så vidt kom det heldigvis og retfærdigvis ikke.
En af de mange opgaver for Jim Stjerne Hansen – indtil han trådte tilbage i 2014 – var at skulle forhandle aftaler på plads mellem DBU og landsholdsspillerne.
Som grundlag brugte han den aftale, DBU havde indgået med spillerne op til VM-slutrunden i Mexico i 1986. Med andre ord: når udgifterne til rejse, ophold og forberedelser var betalt, delte de to parter nettogevinsten ligeligt.
Det samlede overskud var begrænset, dels kostede det dyrt, at landsholdet skulle på træningshold i to uger i Columbia på vejen til Mexico for at vænne sig til den såkaldt tynde luft, dels betalte FIFA langt mindre end nu til hver af de deltagende nationer.
