Historien om landsholdsspillernes bonus – Kapitel 1

Frits Ahlstrøm skriver – på baggrund af den nye aftale mellem DBU, Spillerforeningen og spillerne – i en serie af artikler op til lørdagens kamp i Nations League mellem Irland og Danmark på Aviva Stadium i Dublin historien om hvordan de danske landsholdsspillere er blevet tilgodeset siden DBU blev stiftet den 18. maj 1889.

DBU’s første store udlandsrejse gik til Hamburg. Det var i april 1897. Nogen officiel landskamp var det ikke, eftersom det var et udvalgt DBU-mandskab (sammensat af spillere fra fire københavnske klubber AB, B 93, Boldklubben Frem og KB), der mødte Hamburg-Altona – og vandt 5-0.

Mange år senere besluttede DBU dog at give sin landskampsnål til de af pionérerne, som stadig levede.

Spillerne betalte selv halvdelen af udgifterne, der foregik med jernbane på 3. klasse fra København til Korsør og derfra med skib til Kiel på en dæksplads i kulde, regn og blæst.

Banen i Altona, hvor kampen skulle spilles, lå ret langt fra de danske spilleres hotel, så de måtte dels spadsere, dels køre med sporvogn for at nå frem.

Det danske hold havde som forberedelse spillet flere træningskampe. Til den sidste af dem før afrejsen blev der opkrævet entré i håb om et rimeligt tilskud til at dække udgifterne. DBU’s indtægt beløb sig til 102 kroner og 75 øre.

Brødrene Johannes, Jørgen og Herluf Forchhammer fra AB blev udtaget til startopstillingen, men inden afgangen til Hamburg fik de mæslinger og måtte melde afbud. Førstnævnte var – udover at være landets bedste venstre innerwing i mange år – formand for DBU fra den 9. september 1894 til den 28. juni 1897.

I revanchekampen i Danmark året efter så næsten 5.000 tilskuere det danske hold vinde 5-0 igen.

Danmark spillede sin første officielle landskamp i 1908 i forbindelse med De olympiske Lege i London. Alle 11 i startopstillingen var naturligvis amatører og debutanter. En af dem var svensk statsborger: Nils Middelboe. Han blev født i Brunnby i Skåne den 5. oktober 1887 og fik først udskiftet sit svenske statsborgerskab med et dansk den 26. februar 1910.

Med sin korte krop på et par forholdsvis lange ben fik han tilnavnet ”tøjklemmen”. Han var dog god nok til at få sin debut på 1. seniorholdet i KB inden sin 16 års fødselsdag. Ved siden af fodbold dyrkede han atletik. Han blev dansk mester i trespring og 4x100 meter stafet, og han satte danske rekorder i trespring og 800 meter løb. Han var desuden en fremragende bandy-og tennisspiller.

Nils Middelboe hjalp KB til i 1913 at vinde den første turnering om det danske mesterskab. Hvorpå han flyttede til London og med en juridisk embedseksamen som baggrund fik ansættelse i en bank. Han fortsatte med at spille fodbold og meldte sig ind Chelsea FC, hvor han straks blev en af de dominerende spillere på klubbens professionelle hold.

Som en af klubbens ledere skrev i et kampprogram: ”Danmark laver gode tændstikker, og deres smør er også af en meget høj kvalitet, men Nils Middelboe er det bedste, Danmark nogensinde har produceret. Han var tillige amatør. På en forespørgsel om sine udgifter i forbindelse med en liga match svarede han os: Udgifter er der ikke tale om, thi jeg har kun brugt 3 pence på en busbillet.”

Som en gestus blev han tildelt hvervet som anfører i sin debut for Chelsea FC og spillede så brillant, at han forblev the Captain i sin ti år lange karriere på Stamford Bridge.

Chelsea accepterede, at han ikke var til rådighed i kampene på udebane med mindre, det var imod andre klubber i London-område. Han ikke ville tage fri fra arbejde. Pligten var vigtigere end fornøjelsen. Dengang var der åbent i bankerne om lørdagen til klokken 12. Alligevel opnåede han 175 kampe for klubben i den engelske liga.

Nils Middelboe forblev medlem af KB, og når lejligheden bød sig, rejste han for egen regning hjem for at spille for Danmark. Han er noteret for 15 landskampe – og naturligvis optaget i Fodboldens Hall of Fame.

I sine i alt 839 A-landskampe har DBU anvendt 818 spillere, deriblandt de 17, som kom på banen i Trnava, da ”vikar-landsholdet” for fem uger siden tabte 3-0 til Slovakiet. Alle i truppen blev honoreret med 6.300 kroner. En sejr ville have givet dem yderligere 12.000 kroner hver.

De 17, som cheftræneren John ’Faxe’ Jensen gav spilletid, fik også den attraktive landskampsnål. Den er blevet tildelt 829 spillere, eftersom DBU også gav den til de 11 svenske spillere, som den 1. oktober 1922 sørgede for den første svenske sejr over Danmark – i Danmark. DBU ville på den måde anerkende de blå-gules bedrift.

Da DBU indførte Betalt Fodbold fra og med 1978, blev det samtidigt vedtaget, at spillerne på landsholdet skulle betales.

Men i unionens første 90 år var en optræden i den rød-hvide nationaldragt først og fremmest en ære plus hen ad vejen også et askebæger eller en kniv, en gaffel eller en ske i sølv samt – for 25 landskampe – et ur i guld.

Anekdoterne fra den tid er mange, hvad der vil fremgå af de følgende kapitler.