Historien om en fighter - se fransk fodbold mindes Emiliano Sala i smukt program
Af: Peter Schulz
Fransk fodbold mindes Emiliano Sala i et smukt og rørende portrætprogram. Du kan se det her.
Fransk fodbold er i sorg efter flytragedien, hvor Emiliano Sala og piloten David Ibbotson mistede livet, da de var på vej hen over den Engelske Kanal mod Wales.
I dette eksklusive magasinprogram tegnes et portræt af den argentinske angriber, som var yderst vellidt både blandt holdkammerater og modstandere.
-Han er virkelig en uforglemmelig person, indleder Nantes-træner Vahid Halilhodzic om Emiliano Sala.
-Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal sige. Jeg kan ikke udtrykke min sorg, tilføjer han.
I den første hjemmekamp efter tragedien mindedes Nantes-spillerne og fansene Emiliano Sala på allersmukkeste vis.
Her får vi hele historien om Emiliano Sala og angriberens karriere i et smukt og rørende hyldestprogram.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










