Her tager Leeds United et gigantisk skridt mod Premier League
Af: Peter Schulz
De har drømt om det i mange år, og lørdag kom Leeds United tættere på et comeback i Premier League.
Leeds United udnyttede et sent pointtab hos rivalerne til at spille sig tættere på oprykningen.
Jack Harrison scorede således det mål, der gav Leeds United en 1-0-sejr over Sheffield Wednesday i lørdagens sene kamp - og dermed rykker Marcelo Bielsas tropper tre point foran Sheffield United i toppen af the Championship.
Se tabellen herunder.
Sheffield United havde nemlig tabt en 1-0-sejr mod bundholdet Millwall, da John Egan blev udvist, og London-holdet udlignede efter 94 minutter.
Leeds United og Sheffield United kæmper lige nu om den sidste af to direkte oprykningspladser, og der resterer for begge de to traditionsklubber fire kampe.
Peter Schulz
peter.schulz@tv3sport.dk










