Gå til hovedindhold

Her stopper de Ligue 1-kamp på grund af racisme fra tilskuerpladserne

Af: Peter Schulz

Fransk opgør blev fredag aften afbrudt i adskillige minutter på grund af racistiske tilråb fra tribunen.

Den ene af fredagens to Ligue 1-kampe blev ramt af skandale, da racistiske tilråb mod Amiens-spilleren Prince-Désir Gouano fra tribunen.

Her kan du se, hvordan Prince-Désir Gouano forlader banen i selskab med kampens dommer efter 78 minutter.

Siden følger samtaler på sidelinjen mellem dommer og de to trænere, inden kampen genoptages.

Prince-Désir Gouano modtager efterfølgende opbakning både fra Dijons træner Antoine Kombouaré, der meddeler, at han og Dijon-mandskabet var klar til at stoppe kampen helt, selv om man er i akut nedrykningsfare, og også fra den franske liga, LFP.

-LFP ønsker at fordømme de racistiske tilråb, der førte til en midlertidig afbrydesle af fredagens kamp mellem Dijon FCO og Amiens SC.

-LFP ønsker at vise sin støtte af Prince-Désir Gouano, tilføjer man desuden.

Hjemmeholdet Dijon har efterfølgende identificeret en person, som nu er anklaget for at stå bag de racistiske tilråb mod Amiens-forsvareren.

Opgøret mellem de to mandskaber sluttede målløst.

Det resultat efterlader Dijon med 25 point, seks færre end AS Monaco på den anden side af nedrykningsstregen. Amiens har 32 point.

Andre gode nyheder