Gå til hovedindhold

Her får Nicklas Bendtner comeback for Nottingham Forest

Her får Nicklas Bendtner comeback for Nottingham Forest

Af: Sanne Ravn

Nicklas Bendtner blev skiftet ind med tyve minutter tilbage af aftenens opgør mellem Barnsley og Nottingham Forest.

Derved gjorde Nicklas Bendtner comeback for Championship-klubben, efter han i godt en måned har siddet ude med en skade.

I en kamp mod Birmingham den 15. oktober kom den danske angriber til skade med sin ankel. Heldigvis viste det sig, at anklen ikke var brækket, men det kostede alligevel en pause på mellem tre og seks uger.

Og i aften var Nicklas Bendtner så endelig tilbage på banen igen.

Nottingham Forest vandt i øvrigt 5-2 over Barnsley. Sejren var Nottingham Forest’ anden i træk, efter de i seneste runde vandt 2-0 over Ipswich.

Nicklas Bendtner og Nottingham Forest ligger dog placeret helt nede på en 16. plads i The Championship.

Andre gode nyheder