Gå til hovedindhold

Her bliver angriber den mest scorende i engelsk fodbold i dette årti - ville du genkende ham på gaden?

Af: Peter Schulz

Billy Sharp scorede tirsdag et mål, der bragte ham op som den mest scorende i engelsk fodbold i dette årti.

32-årige Billy Sharp er den mest scorende spiller i engelsk fodbolds øverste fire divisioner i dette årti.

Den status sikrede den engelske angriber sig tirsdag eftermiddag, da Sheffield United vandt 3-0 på udebane over Wigan Athletic.

Her nåede Billy Sharp op på 220 scoringer, og det er ét mål flere end den tidligere Southampton- og Liverpool-angriber Rickie Lambert.

Men selv om Billy Sharp er glad for at have nået 220 mål i karrieren, der har ført ham over en stribe klubber, drømmer han om noget andet.

-Jeg er glad for, at målet kom i dag, for jeg ville gerne undgå, at det trak ud. Jeg vil bare gerne blive ved med at score mål og forhåbentlig hjælpe klubben til oprykning, siger Billy Sharp til BBC.

-Jeg har altid ønsket mig at være Premier League-spiller, og jeg har haft et par optrædener. Det ville være en drøm at rykke op med Sheffield United, siger angriberen desuden.

Du kan se highlights fra Sheffield Uniteds nytårssejr over Wigan Athletic i videoklippet herover.

HUSK at du kan se kampen mellem Manchester City og Liverpool LIVE på TV3+ og Viaplay med optakt i PL Pubben 'Old Irish' i København - det er torsdag fra kl. 19.00.

KLIK HER for at se Man City v Liverpool LIVE på Viaplay

Andre gode nyheder