Helt vildt: Bolddreng nægter at give keeper bolden
Af: Christian Winther Johansen
Sad du og så lørdagskampen fra Women's Super League, hvor Manchester City mødte Aston Villa, var der en ganske mærkelig situation lige før pausen.
Og hvis du ikke så kampen, skal du selvfølgelig ikke snydes for den.
Lige før pausen havde Aston Villa målspark, men målvogteren Hannah Hampton kunne ikke sætte spillet igang.
Bolddrengen bag målet valgte simpelthen at beholde bolden i flere sekunder til Hamptons store frustration.
Om det var noget, bolddrengen var instrueret i, om det var rent uheld, eller om han bare gerne ville til pause, vides ikke.
Stillingen var 0-0 ved pausen, og hvis planen var at irritere Aston Villa-spillerne, lykkedes det meget godt. Manchester City vandt kampen 5-0.
Christian Winther Johansen
christian.winther.johansen@nentgroup.com










