Gå til hovedindhold

Helt EKSKLUSIV adgang til omklædningsrummet: Sådan løftede vild Bo Henriksen sit Horsens-hold mod Brøndby

Af: Peter Schulz

'Hvis vi har mod, så skider de i bukserne, hvis vi scorer én, drenge'.

TV3 SPORT var med i omklædningsrummet som en flue på væggen, da Bo Henriksen og AC Horsens mødte Brøndby i et af alle tiders vildeste dramaer.

Vi var med før kampen, da Bo Henriksen forberedte sine spillere.

Vi var med i pausen, da Horsens fandt sig selv nede med 0-2.

Og vi var med, da Bo Henriksen efterfølgende evaluerede på den utrolige 2-2-kamp med sine spillere og trænerstab.

Det er helt eksklusive tv-billeder, der giver et unikt indblik i, hvordan en fuldstændig uortodoks superliga-træner arbejder med sine folk.

Der bliver råbt, og der bliver skreget. Der bliver talt taktik, og der bliver motiveret.

-Hvis vi har mod, så skider de i bukserne, hvis vi scorer én, drenge, siger Bo Henriksen blandt andet under sin motivationstale i pausen.

Kom med helt tæt på Bo Henriksen og AC Horsens i forbindelse med kampen, som vil blive husket som den aften, hvor Horsens ødelagde alt for Brøndby med to scoringer i de døende minutter.

Andre gode nyheder