HB Køge snupper tidligere FCV-anfører

Af: Ritzau
HB Køge opruster på midtbanen med den rutinerede Henrik Madsen, der har fået en toårig kontrakt.
Den 32-årige spiller skifter gratis til 1. divisionsklubben, efter at hans tidligere arbejdsgiver FC Vestsjælland i december gik konkurs.
I FC Vestsjælland var Henrik Madsen anfører, mens holdet var i Superligaen.
I karrieren har han også været forbi AGF og Næstved, men nu er han tilbage på den egn, hvor han debuterede i Superligaen for Køge Boldklub som 19-årig.
Henrik Madsen har spillet i alt 86 kampe i Alka Superligaen i sin karriere. Han har scoret et enkelt mål - for Køge Boldklub i november 2002.
Ritzau
netvagtonside@viasat.dk







