Gå til hovedindhold

Han var fanget i sit eget hjem - men nu kan han skubbe Bendtner ud i Nottingham Forest

Af: Peter Schulz

Nicklas Bendtner kan muligvis se frem til fornyet konkurrence om spilletiden hos Nottingham Forest.

Således rapporterer Daily Mail tirsdag, at Nottingham Forest har henvendt sig til Aston Villa i håb om at snuppe Ross McCormack.

Den 30-årige skotte er blevet sendt ud af førsteholdstruppen hos Premier League-nedrykkerne, fordi manager Steve Bruce stadig er rasende.

Rasende over at Ross McCormack blev væk fra træningen med den undskyldning, at han var fanget i sit eget hjem af en elektronisk indgangsport, som ikke virkede. 

Og selv om Nottingham Forest i øjeblikket er uden en permanent manager, er man tilsyneladende klar til at tilbyde Ross McCormack en mulighed for at få gang i karrieren igen.

McCormack har tidligere scoret bunkevis af mål i the Championship hos Cardiff City, Leeds United og Fulham. Og mål har Nottingham Forest hårdt brug for.

De tidligere dobbelte europacup-vindere ligger placeret på en skuffende øjeblikkelig 19. plads i den næstbedste række.

Nicklas Bendtner har foreløbigt optrådt 17 gange for Nottingham Forest, og her er det blevet til to scoringer for klubben - og et selvmål.

HUSK at du kan se TRANSFERDEADLINE LIVE her på tv3sport.dk fra kl. 18.00.

Andre gode nyheder