Gå til hovedindhold

Han har spillet på Exeter-sejr med 4-1 i alle deres kampe i otte år - tror du, han har overskud?

Han har spillet på Exeter-sejr med 4-1 i alle deres kampe i otte år - tror du, han har overskud?
Scanpix

Af: Peter Schulz

Exeter City har ikke haft succes i de seneste mange år, men han er ligefrem gået fallit.

En fan af engelske Exeter City spiller før hver eneste kamp £10 på resultatet 4-1 til sit hold - det har han gjort i otte år.

Og selv om de seneste mange sæsoner efterhånden har været ganske middelmådige for League Two-klubben - som har sluttet i midten af tabellen adskillige år på stribe - har den unge mand, Roger Hamilton-Kendall, overskud.

Det er lykkedes Exeter City at vinde 4-1 ved seks lejligheder i løbet af de otte år - senest i den forgangne uge, da det blev til 4-1 ude mod Barnet.

Og ifølge Roger Hamilton-Kendall selv har han lavet et overskud på omkring £600 - altså cirka 5.000 danske kroner - på at spille det samme væddemål til hver eneste kamp med the Grecians.

-Jeg fik odds 501 på en udesejr mod Charlton, og vi førte 3-1 med 10 minutter tilbage, og så sparkede Jamie Cureton den over mål for £5,000, fortæller Roger Hamilton-Kendall ifølge BBC.

-Der var også en gang, hvor jeg troede, at jeg havde vundet, da vi førte 4-1 hjemme mod Sheffield Wednesday, og så gik vi op og scorede et femte mål i det 93. minut, men det er et lotteri og bare lidt sjov.

-Men jeg spiller det til hver eneste kamp, for i den kamp, hvor man ikke gør det, så går den hjem, konstaterer han.

Exeter City spiller på lørdag på hjemmebane mod Cambridge United.

Andre gode nyheder