Af: Jonas Helmy
AS Roma gør Southampton kunsten efter og viser på Twitter, hvordan alle spillerhandler forhåbentligt bliver præsenteret fremover.
AS Roma har sikret sig Gregoire Defrel fra Sassuolo i en handel, der kan stige til omtrent 18 millioner euro.
Det er i sig selv en god handel for en angriber, der har scoret 23 mål i 73 kampe under klubbens nye manager, Eusebio De Francesco, i den noget mindre italienske klub.
I første omgang bliver han lejet med en købsoption, der skal udløses næste sommer, hvis de vil gøre brug af den.
Men det er ikke så meget handlen i sig selv, der har skabt opmærksomhed på især Twitter – det er præsentationen af indkøbet, som er stærkt inspireret af Southamptons sjove video af Stuart Taylors kontraktforlængelse.
Se begge videoer herunder - og se i videoen øverst, hvordan det gik Roma mod PSG i International Champions Cup forleden.
Jonas Helmy
jonas.helmy@tv3sport.dk










