Gå til hovedindhold

Go'e gamle Zabaleta scorer sit første mål i mere end tre år og sender West Ham videre i FA Cup

Af: Casper Dalsten

Med sit første mål for klubben var 34-årige Pablo Zabaleta søndag med til at sende West Ham videre i FA Cup efter en sejr på 2-0 over Gillingham.

West Ham havde med mindre end 20 minutter tilbage af opgøret kurs med en omkamp mod League One-holdet Gillingham United, men så dukkede Pablo Zabaleta pludselig op. 

Den 34-årige højreback scorede sit første mål for The Hammers og samtidig sit første mål i mere end tre år, da hans afrettede afslutning endte i nettet til stor glæde for argentineren og holdkammeraterne. 

I tillægstiden cementerede Pablo Fornals sejren med sin scoring til slutresultatet 2-0, der betyder, at West Ham er klar til 4. runde i FA Cup. 

Se begge mål fra kampen i videoen oven for. 

Husk at du i aften kan se opgøret mellem Arsenal og Leeds på TV3 Sport og Viaplay fra klokken 20:50. 

Andre gode nyheder