Gå til hovedindhold

Godt udgangspunkt til Real Madrid

Godt udgangspunkt til Real Madrid

Af: Ritzau

Her til aften skulle den første kvartfinalekamp af to spilles på Bernabeu mellem Real Madrid og Valencia. Og selvom det var hjemmeholdet, der havde bolden mest, kom Valencia frem til kampens første store chance.

Efter 35 minutter fik brasilianske Jonas pludselig en stor mulighed inde i feltet til frit skud, men han placerede sit skud dårligt, og skød lige på Iker Casillas.

Det skulle vises sig at være dyrt, for Casillas satte hurtigt spillet i gang. Michael Essien spillede den frem til Karim Benzema via Sami Khedira inde i Valencias felt - og her var den farlige franskmand klinisk i sin afslutning. 1-0 til Real Madrid.

Hjemmeholdet havde stadig bolden mest i anden halvleg, men Valencia kom også frem til deres chancer og søgte at score det vigtige udebanemål. Efter 67 minutter forsøgte Roberto Soldado sig udefra. Casillas gav en retur tilbage, og her stod Jonas endnu engang - men brasilianeren fik ikke ram på bolden, og han sendte i stedet skuddet lige forbi mål.

Og så skete det samme som i første halvleg. En stor mulighed til Jonas blev pludseligt forvekslet til et mål til Real Madrid. I angrebet efterfølgende fik Fabio Coentrao skrabet bolden ind feltet, og her var Valencias Andres Guadado så uheldig at sende læderet i eget mål.

Det hele endte derfor med et 2-0 sejr til Real Madrid, som kan glæde sig over et godt udgangspunkt inden returopgøret på Mestalla.

Andre gode nyheder