Gå til hovedindhold

Genialt til fodboldpausen - Hull besejrer Bayer Leverkusen i højdramatisk fire på stribe

Af: Rasmus Stigsen

Hull City og Bayer 04 Leverkusen fandt en alternativ måde at tilbringe tiden i karantæne på, da de udfordrede hinanden til en omgang fire på stribe.

Twitter blev banen og spillet blev ikke fodbold, men fire på stribe, da Hull City og Bayer Leverkusen tørnede sammen i en hæsblæsende omgang fire mod fire.

Det hele startede med en twitter-bruger, der havde tegnet sit eget fire på stribe kort.

Bayer Leverkusen rettede formattet til, og udfyldte det første felt med en deling på Twitter. Der gik dog ikke længe, før tyskerne skulle få europæisk modstand.

Hull City bød sig til, udfyldte det næste felt, og herfra gik det pludselig stærkt.

Det engelske Championship-hold bød Bundesliga favoritterne op til dans gennem en tråd, hvor mange fans fra hver lejr fulgte kampen tæt.

Undervejs var der flere gode muligheder til begge mandskaber, men i sidste ende trak Hull City sig sejrrigt ud af opgøret.

 'Jeg er så glad for det her resultat. Vi må give cadeau til Bayer Leverkusen, som forsvarede sig fantastisk gennem hele kampen, men drengene gravede dybt og fik det resultat de fortjente', udtalte Hull City efter sejren.

Om der er lagt op til flere imponerende kampe i fremtiden på vi lade klubberne finde ud af.

Husk at vi i aften sender Onside Corona Special, hvor vi kigger nærmere på Corona-virussets betydning for fodbolden. Det er klokken 18.00 på Viaplay.

Andre gode nyheder