Af: Frits Ahlstrøm
Uafgjort er stadig et hyppigt resultat i italiensk fodbold.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at Udinese Calcio har spillet uafgjort i 15 af sine 27 kampe; flere end nogen anden klub i de fem store europæiske ligaer.
Men eftersom ’de zebra-stribede’ i samme periode kun har vundet tre kampe, er de på en delt 15. plads sammen med Frosinone Calcio; ét point efter US Lecce og Empoli FC, men ét foran Hellas Verona FC og Cagliari Calcio, fire foran US Sassuolo Calcio og 10 foran US Salernitana.
Selv om der resterer 11 runder, skal de tre nedrykkere formentlig findes blandt disse otte klubber, eftersom der er otte point op til Genoa CFC, der med den tidligere Brøndby-spiller Morten Frendrup i truppen er på 12. pladsen med 33 point.
Klubberne med flest uafgjorte resultater i de fem ligaer er (med nuværende antal kampe nævnt i parentes):
Premier League (27)
Brighton Hove & Albion FC 8
Bundesligaen (24)
Eintracht Frankfurt – 10
VfL Bochum – 10
FSV Mainz 05 – 10
Serie A (27)
Udinese Calcio – 15
Torino FC – 10
US Lecce – 10
Ligue 1 (24)
Olympique de Marseille – 9
Le Havre AC – 9
Montpellier HSC – 9
La Liga (27)
Cadiz CF – 13
Real Betis – 12
RCD Mallorca – 12
Rayo Vallecano – 11
Getafe CF – 11
Real Sociedad – 10
I 3F Superligaen er AGF noteret for flest uafgjorte resultater – i alt 9 i 20 kampe.
Fem danskere har spillet for Udinese Calcio: Thomas Helveg (1994-98), Martin Jørgensen (1997-2004), Morten Bisgaard (1998-2001), Per Krøldrup (2001-05) og Jens Stryger Larsen (2017-22).
Klubben, der blev stiftet 30. november 1896 og første gang deltog i Serie A i 1950, har aldrig vundet hverken mesterskabet eller Coppa Italia.
Husk, du kan se alle kampe i UEFA Champions League på Viaplay og desuden på vores TV-kanaler således:
Tirsdag 5. marts
20:00 FC Bayern München mod S.S. Lazio på TV3+
20:55 Real Sociedad mod Paris Saint-Germain på TV3 Sport
Onsdag 6. marts
19:30 Manchester City FC mod FC København på TV3+
20:55 Real Madrid CF mod RB Leipzig på TV3 Sport
Frits Ahlstrøm
frits@ahlstromfootball.com










