Gå til hovedindhold

Frygtelige tv-billeder: Ung Dortmund-back i forfærdelig soloulykke

Af: Peter Schulz

Mateu Morey kommer formentlig ikke på banen for Dortmund i lang tid fremover.

Den 21-årige spanier er blevet skiftet ind midt i anden halvleg af det, der skulle have været en festdag for Dortmund.

Holdet fører nemlig 5-0 ved pausen i DFB Pokal semifinalen mod Holstein Kiel.

Men 12 minutter senere må Mateu Morey lade sig fragte fra banen liggende på en båre efter en meget, meget grim soloulykke.

Man kan tydeligt se på de frygtelige tv-replays af situationen, at Moreys højre ben overstrækker i ret voldsom grad, og det er vanskeligt at konkludere andet, end at der nu venter en længere pause for den unge back.

Holdkammerater, inklusive en småskadet Erling Braut Haaland på tribunen, ser til med gru.

Dortmund vinder efterfølgende kampen med 5-0.

Andre gode nyheder