Gå til hovedindhold

Fransk superstjerne: Jeg er et p**hoved - og jeg er det af én grund

Af: Web

Dimitri Payet erkender nu selv, at han opførte sig som "et p**hoved" under sit hårde exit fra West Ham.

-Det er en af mine specialiteter. Det er et lille spil. Når jeg vil pisse alle af, så gør jeg det.

De opsigtsvækkende ord kommer fra Dimitri Payet, der i vinterens transfervindue røg ud ad klappen i West Ham og tilbage til Olympique Marseille, hvorfra London-klubben havde hentet ham halvandet forinden.

Det skete efter længere tids utilfredshed, hvor han til sidst nægtede at træne med, og hvor ingen kunne være i tvivl om, hvorvidt han ville blive i West Ham.

Og nu erkender den 30-årige offensivspiller, at det var et helt bevidst vald at opføre sig dårligt over for klubben.

-Jeg ved, hvordan man kan være et p**hoved, siger han til det franske fodboldmedie So Foot.

-Mine trænere forstod det godt: Når jeg brokker mig, taler de med mig. Det er en måde for mig at blive hørt. De, der kender mig, spiller med, og i til sidst ender det godt, siger han til So Foot.

I begyndelsen så det ellers ud til at være et glimrende match mellem West Ham og Payet, der hurtigt blev en publikumsfavorit. I sin første sæson i London spillede han 38 kampe og scorede 12 mål. En glimrende opvarmning til EM 2016 på hjemmebanen i Frankrig, hvor han i flere kampe var værternes bedste spiller.

Efter EM stod adskillige store klubber angiveligt klar med store kontrakter til Payet, der i sidste ende dog forblev i West Ham. Men derfra gik det kun nedad.

Payet mistede mere og mere lysten til at spille for 'The Hammers', og da de kom til januar-transfervinduet, krævede han at komme væk. Marseille kastede ham en redningskrans, og så var franskmanden igen at finde i Ligue 1.

Siden sit skifte tilbage til Marseille har han lavet fem mål i 20 kampe.

Andre gode nyheder